Ramsløg opskrifter

Nordens hvidløg, ramsløg, står fuldt flor rundt omkring i de danske skove øjeblikket. Og det er en af de mest populære vilde men spiselige planter.  Så har du ikke været ude at sanke nogle ramsløg, så kan jeg kun anbefale dig at komme afsted. For der er masser af retter, som du peppe op med ramsløg.

Som tommelfingerregel må du i offentligt ejede skove sanke indsamle overalt i skoven, mens du i private skove kun må tage det med, som du kan nå fra vej og sti. Du må samle vildtvoksende bær, planter, svampe og blomster i det der hedder ’begrænset omfang til eget brug’.

sanker.dk kan du se hvor du kan sanke vilde planter.

Vi kom lidt sent i gang med ramsløgene sidste år. Så derfor har jeg næsten ligget på lur i år for at være klar, når ramsløgene var klar, som du kan læse i mit forrige indlæg ‘Ramsløgsæsonen er snart i gang‘.

Og derfor har Mads og jeg også forsøgt os med nye måder at bruge ramsløg i vores madlavning på Herunder følger 3 ramsløg opskrifter, som er lette at gå til.

Ramsløgs opskrifter på ramsløg salg og krydderi
Ramsløg er nordens hvidlig og er en god smagsgiver i mange retter enten som salt eller krydderi

Ramsløgolie

Du skal bruge

  • 1.5 dl raps olie
  • 100 gram ramsløg; d.v.s. 20-30 blade

Skyl ramløgsbladene under vandhanen og lad dem tørre, f.eks. på et viskestykker

Hak ramsløgbladene groft og hæld dem i en blender eller minihakker

Tilsæt raps olien og lad blenderen kører 1-2 minutter eller indtil du får en ensartet masse

Lad blandingen stå i 5 timer og gerne natten over

Si evt. blandingen igennem en finthullet si eller et kaffefilter, hvis du vil have en ’ren’ olie

Ramsløgolien har en lækker smag og er i øvrigt qua sin lysegrønne farve også flot at se på

ramsløg olie
Der skal bruges 2 ingredienser til at lave ramsløg olie

Ramsløg salt

Du skal bruge

  • Groft salt
  • 100 gram ramsløg; d.v.s. 20-30 blade

Skyl ramløgsbladene under vandhanen og lad dem tørre, f.eks. på et viskestykker

Hak ramsløgbladene groft og hæld dem i en blender eller minihakker sammen med saltet

Blend for fuld kraft til du har en ensartet masse

Det blendede ramsløg salt tørres på bagepapir i ovnen ved 60 grader i 1-2 timer

Vil du have saltet lige så fint som på billedet, kan du putte det endnu en tur i minihakkeren

ramsløg salt
Efter en tur i minihakkeren og et par timer i ovnen har du det fineste ramsløg salt

Tzatiki med ramsløg

Du skal bruge

  • 2.5 dl creme fraiche eller græsk yoghurt
  • 20 ramsløg blade
  • ½ agurk
  • Salt og peber

Riv agurken groft, f.eks. på et rivejern og tilføj lidt salt, så væsken bliver trukket ud af agurken

Skyl ramsløg bladene, tør dem og snit dem fine strimler

Vend de snittede ramsløg i creme fraichen

Tilsæt det drænede agurk

Smag til med salt og peber, evt. lidt citronsaft eller hvidvinseddike

Stil skålen på køl et par timer

ramsløg tzatiki

Ramsløgsnaps

Du skal bruge

  • 0,5 liter vodka
  • 10 ramsløgsblade
mand i køkken med hjemmelavede snapse
Det er Mads, der er havnekajens søde snapsemester

Skyld ramsløgene godt under vandhanen

Læg ramsløgsblade i dit patentglas

Tilsæt alkoholen

Luk glasset

Lad blandingen stå i en uges tid.

Si bladene fra.

Smag snapsen til og tilsæt evt lidt ekstra neutral alkohol. Lad dig ikke skræmme af den skrappe duft, da smagen er lidt mere mild end duften.

Du kan højne smagsoplevelsen ved at tilsætte lidt sukker eller honning.

Ramsløg tzatiki er lækkert tilbehør til lammekød, græske ovnkartofler og tomatsalat

Du kan se min opskrift på en lækker cremet ramsløgspesto her